OM MUSIC DAYS

Music Days er et nyt bud på at give mødet mellem publikum, de udøvende kunstnere og musikbranchen nogle gode rammer at udfolde sig i. Omdrejningspunktet for Music Days er kunstnerne og de faktiske udgivelser der ser dagens lys i Danmark. På Music Days præsenteres de levende og i øjenhøjde med publikum, der får chancen for at komme helt tæt på dem der skaber musikken og høre om baggrunden for den, fra dem der laver den.

Music Days er både messe, uhøjtidelig festival, levende værksted og intime kunstnermøder på én og samme gang. Deltagerne er på den ene side publikum – og på den anden side, alle de markante spillere i den danske musikbranche netop nu. Det er pladeselskaber, forlag, digitale og fysiske distributører, enkeltkunstnere, sponsorer, festivaler, spillesteder/kulturhuse, medier, publishers, booking, management, billetudbydere, eventbureauer, teknologi virksomheder etc.  Hver især møder de ikke bare op med både nye udgivelser, særudgaver, bagkatalog, gadgets og arrangementer – men også med kunstnerne bag udgivelserne og koncerterne, der i interviewform og/eller ved eksklusive performances, får muligheden for at fortælle historien, direkte til deres publikum.